Flyskræk

23/09/2011

Rigtig mange mennesker lider af flyskræk. Rysten på hænderne, svedeture, urolighed i sædet. Symptomer på flyskræk er mange. Det anslås at en ud af ti danskere lider af flyskræk. Et antal, der er langt højere end det behøver at være. For flyskræk kan faktisk overkommes, hvis man tager en række forholdsregler. Nogle af de vigtigste, inden man stiger op i flyet, er ganske almindelige råd om at være veludhvilet, når man skal ud og flyve, huske at drikke rigeligt med vand samt at droppe alkohol og beroligende medicin.

Mange mennesker er nemlig ofte yderst stressede, når de kommer ud i lufthavnen. Der er så mange ting, der skal klappe for at man kan komme af sted på sin rejse på en tilfredsstillende måde. Er man oven i købet i en fremmed lufthavn, kan der være forskellige andre udfordringer som eksempelvis, at man ikke forstår sproget, samt at man aldrig har været i den pågældende lufthavn før. Udfordringer som kan sende éns stress i vejret, og dermed forværre éns flyskræk betragteligt. Men altså også elementer, som kan undgås inden man stiger op i flyet.

Når man så endelig er oppe i flyet, og her sætter de fleste menneskers flyskræk for alvor ind, så er det en god idé, hvis man har sørget for at få en plads allerforrest, d flyet her ryster og brummer mindre end det gør bagerst i flyet, derudover skal man sørge for ikke at overfortolke diverse lyde og stewardessernes bekymrede ansigter. Et fly laver rigtig mange lyde, og hvis en stewardesse ser bekymret ud, skyldes det sikkert stress og almindelig travlhed samt vilkår for serveringspersonale.

Derudover så kan disse også være meget gode at kontakte, hvis du mener at der er underlige lyde eller andre ting som gør dig utryg. Det kan eksempelvis være, at du hører en lyd du ikke har hørt før, eller at du synes turbulensen er særligt voldsomt. Her kan stewardessen ofte berolige dig, og komme med gode rationelle forklaringer på hvorfor flyet reagerer som det gør.

Forklaringer som kan berolige dig, og få dig til at få en flyvetur, hvor du kan slappe af og nyde en god bog eller avisen, i stedet for krampagtigt at holde fast i armlæn eller medpassagerer for at få ro på. Derudover findes der også hos mange flyselskabskurser man kan komme på, hvis man vil modvirke sin flyskræk. Disse kurser er meget hjælpsomme.

Har du problemer med flyskræk? Skriv om dine erfaringer. Har du ikke længere problemer, så skriv om hvordan du kom videre. På forhånd tak :-)

One Response to “Flyskræk”

  1. Jesper siger:

    Det jeg gør for at bekæmpe min flyskræk, er at jeg drikker alkohol. Jeg ved alle fraråder den metode, men det virker altså for mig. Et par øl inden flyveturen og et par øl under, holder mine nerver i ro.

RSS feed til kommentarer til dette indlæg. And trackBack URL.

Skriv din mening