Stress

20/09/2011

Stress er blevet kaldt vor tids folkeepidemi, og er en lidelse rigtig mange mennesker rammes af. Der findes mange advarsler imod stress, og lytter man til sin krop og til sin psyke, så kan man nemt nå at opdage, at der er et stress anfald på vej, lang tid inden at det rammer.

Desværre er selve årsagen til stressen – intensiv travlhed over en længere periode – ofte en hæmsko for, at finde ud af eventuelle faresignaler. Faresignalerne kan være forskellige symptomer. De psykiske er symptomer, såsom træthed, udbrændthed, irritabilitet. De fysiske er symptomer såsom indre uro, hjertebanken og smerter.

Oplever man disse symptomer, og er man bevidst om at det muligvis kan skyldes, at man er meget stresset, så kan det være en god ide at søge læge. Derudover, er det også en rigtig god ide, hvis man begynder at indoptage nogle gode vaner, der kan forhindre en i at få stress. Det kan være, at man eksempelvis ikke drikker sin kaffe foran computeren på arbejdet, men sørger for at gå hen i kontorets kantine og drikke den der. Den lille gåtur frem og tilbage giver et mentalt og fysisk rum, hvor man kan slappe af, inden man får travlt med arbejde igen øjeblikket efter. Det kan også være at man, hvis man er ikke-ryger, skulle begynde at gå med rygerne udenfor, for dermed at få en fem minutters pause ude i den friske luft – dog uden at ryge. Selvfølgelig skal man ikke stå ved siden af rygerne, da det ikke just er frisk luft man får, men derimod måske gå sig en lille tur udenfor.

Der er mange forskellige ting man kan gøre for at undgå stress, og der er igangsat utallige informationskampagner for, at informere danskerne om farerne og symptomerne ved stress, men der er stadig mange mennesker, der rammes af stress med store personlige og arbejdsmæssige konsekvenser som følge.

Når man får et stressanfald, kan det nemlig sortne for øjnene, og man kan føle, at man er lige ved at dø. Herefter følger en lang periode, gerne på et halvt år eller mere, hvor man ikke kan arbejde eller foretage sig særlig meget andet fornuftigt. Først derefter kan man langsomt prøve at komme tilbage på arbejdsmarkedet, men på en helt anden og meget mere afslappende måde end før i tiden. Mange kendte danskere har i de senere år stået frem for at informere om stress. Disse beretninger har bidraget til at stress er blevet mindre tabu end det har været før i tiden. Samt også, at det rammer en masse forskellige type mennesker, høj som lav. Der er derfor ingen der kan vide sig sikker imod stress – uanset hvem man er.

Kæmper du med stress? Eller har du overvundet det? Giv din mening nedenunder og hjælp andre

One Response to “Stress”

  1. Linda Wennecke siger:

    Jeg var alvorlig arbejdsrelateret stressramt i 12 md. i 2006. Jeg var under udredning på Herlev hospital i 2 md. men de fandt intet fysisk.
    Det var meget slemt og tog lang tid at restituere mig. Jeg kom ud på den anden side på grund af familie og venners støtte og opbakning. Det var en lang proces hvor jeg i starten ikke kunne ret meget. Jeg var ekstremt træt og led frygteligt af dyspnøe (lufthunger), tremor (rystede) madlede ect, ect. Da jeg efter 3-4 md. igen var istand til at være nogenlunde på benene igen (fysisk) begyndte jeg at gå ture i naturen. Det hjalp med at genopbygge fysikken og var god mental stimulering da jeg jo selvfølgelig var på randen af en depression. Jeg tvang mig ud i al slags vejr og det var med til at opbygge mig både psykisk og fysisk, men det tog lang tid. I starten græd jeg meget og jeg husker hvordan det glædede mig hvis det var regnvejr, så var mine tårer ikke så tydelige hvis jeg skulle møde nogen jeg kendte på mine ture. Men støtten fra min familie og gåturene var nok det afgørende for mig så jeg kunne få vendt skuden og begynde at se fremad. Idag er jeg igen i fuldtidsjob og fungere fuldt ud som før.

RSS feed til kommentarer til dette indlæg. And trackBack URL.

Skriv din mening